Hellenerne på Refsnæs

Hellenerne på Refsnæs

Et af de mest specielle kapitler i den lokale kunsthistorie er historien om “Hellenerne på Refsnæs”, da Hellenerne udmærker sig ved at være den eneste egentlige kunstnerkoloni, der har eksisteret på Kalundborgegnen.

Hellenertanken opstår

Hellenertanken opstod i 1894 hos Gunnar Sadolin og hans nære venner brødrene Johannes og Rasmus Ottesen. Hvad de ikke vidste, var at de var i gang med det kapitel af den danske kunsthistorie, der kaldes vitalismen. Vitalismen bygger på det gamle græske begreb kalokagati, der er syntesen af mandlige dyder og mandlig skønhed. Vi kan også kalde det “skønhed og duelig i ét”.

Gunnar Sadolin og hans venner ville efter græsk forbillede udvikle det menneskelig legeme gennem forskellige former for idræt. Øvelserne skulle så vidt mulig foregå i nøgen tilstand og kombineres med solbadning. Tillige skulle kunstnerne dyrke udendørs modelstudier og sidde model for hinanden.

Baggrunden for hellenertanken

I 1890’erne var interessen for Hellas (Grækenland) voksende, og i 1894 var de første forberedelser truffet til en genoptagelse af De Olympiske Lege.

I Danmark havde Niels Finsen opdaget lysets bakteriedræbende virkning. Alligevel varede det en del år, før solbadning blev almindelig accepteret –  måske fordi en dronning Viktoria ovre fra England spredte sin morallære til store del af kontinentet.

En af friluftslivets danske foregangsmænd var dr. Sophus Engelsted; Kysthospitalet på Røsnæs var i 1875 oprettet på hans initiativ. Grunden til at det blev lagt på Røsnæs var det gode lys og den friske luft. Kysthospitalets leder var den meget kunstinteresserede Schepelern, der selv syslede lidt med malerkunsten og var ven med et stort antal af samtidens kunstnere. Inspektøren på Kysthospitalet hed Christian Ottesen, og han havde bl.a. sønnerne Johannes, Rasmus og Magnus.

Johannes og Rasmus Ottesen blev som voksne sendt til København for at studere. I deres fritid mødtes de med jævnaldrende kunstnere og polyteknikere til gymnastik hos gymnastikpædagogen N. H. Rasmussen, der tidligere havde været lærer hos Trier på Vallekilde Højskole. N.H. Rasmussen byggede i 1898 sit gymnastikinstitut på Vodroffsvej, som datteren Helle Gotved senere har videreført og gjort landskendt. Men i 1894 foregik gymnastiktimerne på forskellige københavnske brandstationer ifølge familien Gotved. Og det var her Hellenertanken opstod i 1894.

Zahrtmanns skole

Af Hellenerbevægelsens 15 grundlæggere var de 10 kunstnere. Af disse var de 7 elever af maleren Kristian Zahrtmann, og de sidste 3 var akademielever, som senere blev Zahrtmann-elever.

Zahrtmanns malerskole var et alternativ til kunstakademiet – eller rettere en protest mod den gammeldags og stive undervisning på akademiet, hvor eleverne tilbragte en stor del af tiden med at tegne af efter afstøbningssamlingen. Hos Zahrtmann tegnede man efter levende nøgenmodel.

Hellenermappen

Hellenerne havde takket være Ottesen-brødrenes lokalkendskab fundet sig en grund på Røsnæs – nærmere bestemt i Kongstrup, hvor de ville lave en sommerkoloni. Planerne var store, og for at skaffe penge til en bygning på grunden i Kongstrup skrev Gunnar Sadolin teksten til en slags tegningsskrivelse, der blev sendt rundt til landets førende kunstmæcener i håb om økonomisk støtte.

Nogen støtte fik de – men langt fra nok til at realisere arkitekten Andreas Clemmensens udkast til et græsk tempel i Kongstrup klinter. Hellenemappen, der var smukt dekoreret af Svend Hammershøi findes i dag på Hirschprungske Samling.

Øvelserne begynder

Hellenernes øvelser begyndte 5. juni 1895 og fortsatte til slutningen af august i et lejet Döckersk filttelt, der måtte illudere græsk tempel for en sommer.

Deltagerne denne sommer var Gunnar Sadolin, Johannes Ottesen, Rasmus Ottesen og Svend Hammershøi. Som gæster deltog bl.a. C.M. Smidt, Hermann Vedel, Erick Struckmann, Poul S. Christiansen og Sigurd Wandel.

Hellenernes øvelser bestod i at de dyrkede forskellige former for gymnastik og sport som f.eks. spydkast og stenkast – gerne uden tøj, når vejret tillod det. Og ellers malede de og sad model for hinanden.

Da Hellenerne kom til Kongstrup tog de nogle grå sengetæpper, som de klippede et hul i – trak dem over hovedet – og vupti var de iklædt togaer, som godt nok var en romersk opfindelse, men smålige var man ikke. Nogle af deltagerne lod togaerne farve, og vi ved at Svend Hammershøi havde en gul toga, Johannes Ottesen en blå og Rasmus Ottesen en grøn. Gunnar Sadolins toga er bevaret, og den kan i dag ses på Hirschprungske Samling.

Men uden mad og drikke dur helte ikke – og heller ikke hellenere. Madlavning hørte i 1895 ikke til de mandlige dyder, så Hellenerne nød godt af at brødrene Ottesens mor stod for madlavningen på Kysthospitalet. Herfra fik de nemlig maden leveret med bud.

Svend Hammershøi fremstillede det såkaldte “Hellenerstel” – med tallerkener og krus og kander. Nogle få dele af stellet er bevaret på Næstved Museum. Her i byen findes to af kanderne i privat eje – smukke, drejede pottemagergenstande med rødbrun glasur. Den ene af kanderne er dekoreret med de samme stiliserede blomster, som vi finder på hellenermappen.

Størstedelen af Hellenerne var elever fra Zahrtmanns skole, og de fik herfra tilskud til opholdet i Kongstrup. Derfor kom selveste Zahrtmann på inspektionsbesøg hos Hellenerne søndag den 23. juni 1895. Sadolin skriver om besøget i sin dagbog, og han beretter, at de modtog Zahrtmann på stationen, hvor han steg ud af toget svingende med en fejekost og en flaske til dem. Efter middag gik de tur i bakkerne. Blandt dagens samtaleemner nævnes den kommende skoleudstilling. Det ser ud som om Zahrtmann har nydt samværet med de unge mennesker, for da han takker for dagen, slutter han sit brev med at opflamme gejsten hos de unge Hellenere: ….. på de 4 herrers skuldre hviler måske Hellas fremtid!”

Hellenerhytten bygges

I vinteren 1895-96 opførte Sadolin og brødrene Ottesen for egen regning en hytte på grunden i Kongstrup til erstatning for det Döckerske filttelt. Hellenerhytten var et lille og ganske simpelt hus. Det bestod af et større værelse med løjbænke langs siderne, køkken, et mindre gæsteværelse, loftsværelse og kælder – langt fra Andreas Clemmensens forslag til en græsk “tempelbygning”. Johannes Ottesen udsmykkede det store rum med freskomalerier. Det ene i 1896 – en frise med stående og siddende hellenere – det andet fuldført 1901.

Sommeren 1896 deltog Sadolin, Ottesen-brødrene, Vedel og Struckmann i aktiviteterne.

1897-99 lå helleneraktiviteterne stille, da Sadolin sygdom og uarbejdsdygtig i en længere periode. Svend Hammershøj var også syg gennem længere perioder disse år.

Hellenerhytten var i1898 udlejet til Zahrtmann-eleven Tycho Jessen og hans familie. Som gæst havde de Vilhelm Tetens.

Vilhelm Tetens må have fået smag for livet på Røsnæs, for i 1899lejede han hytten sammen med sin bror tegneren Lavrits Tetens.

Vilhelm Hammershøi på Røsnæs

Svend Hammershøi var også på Røsnæs i 1898, men da han ikke havde andel i Hellenerhytten, indlogerede han sig hos den kunstelskende gårdejer Jens Nielsen i Kongstrup. Og han må have været tilfreds med opholdet, for i 1900 var broderen Vilhelm Hammershøi sammen med sin kone og mor indlogeret hos samme Jens Nielsen.

Under ophold på Røsnæs fik Vilhelm Hammershøi inspiration til malerierne “Bondegård, Refsnæs” og “Landskab fra Refsnæs”. Også interiørbilledet fra Lindegaardens riddersal stammer fra dette ophold.

Overleveringen beretter i øvrigt, at Vilhelm Hammershøi under sit ophold på Røsnæs blev udsat for et chok, der straks fik ham til at forlade halvøen – under en tur i en plantage var han stødt på en mand, der havde hængt sig.