LandmarketHorsedalen

Røsnæs´s sydvendte skrænter har et særligt klima, som kun findes meget få steder i Danmark. Ved Horsedalen kan I opleve dette på tætteste hold.

Horsedalen_web_sm

Sydlandsk klima

Sydskrænterne ved Horsedalen er meget solbeskinnede og derfor også varme. Desuden er skrænterne ret kalkholdige. Det betyder bl.a. at her gror en række særlige, sjældne planter og blomster. I kan f.eks. gå på opdagelse efter den karakteristiske nikkende kobjælde, den fine hvide hjorterod, den sjove lille knopnellike eller den smukke, farvestrålende soløje.

Skønne druer

Røsnæs er blandt de bedste steder i Danmark at dyrke druer og det er der mange grunde til. De store mængder solskin er f.eks. afgørende for sukkerindholdet i druerne – jo mere solskin – jo sødere druer. Den kalkholdige jord holder på vandet, og er derfor gunstig for druernes vækst. Det er også afgørende for druerne, at de ikke får for meget frost. Det er også vigtigt at jorden kan dræne og ved skrænterne er der en hældning på 6-9 grader, hvilket er helt perfekt. Og sidst, men ikke mindst dæmper kysterne for bl.a. vinden, og derved er her lidt højere temperaturer. Alle disse forhold, betyder tilsammen at druerne har optimale betingelser og trives rigtig godt.

Frugten af de gode druer, kan I smage på Dyrehøjgård.

 

Lyt til fortællingen om Horsedalen:

 

Opførelse

 

Landmarket er opført i 2015

 

Adresse:

Dyrehøj Vingård
Røsnæsvej 254
4400 Kalundborg

Få kørevejledning her

Andre landmarks

Kongstrup Klinter
21_RR_LM_kongstrup_klint_sm

Sønderstrand
Soenderstrand_sm