SeværdighederPå røsnæs

Ud over de 13 landmarks der danner Røsnæs Rundt, er der også andre steder der kan anbefales at besøge på Røsnæs.

01_RR_Baggrundsbilleder_moelle_sm

Røsnæs Fyr

Ude på spidsen af Røsnæs, ligger Røsnæs Fyr, som blev bygget fra 1844-46. Fyret er Røsnæs største turistattraktion og flere end 100.000 besøger hvert år fyret.

Langs med trappen op til toppen af fyret, kan I se en spændende udstilling om de krige Røsnæs Fyr har været en del af. I fyrets hyggelige café, kan I spise en is eller få en kop kaffe.

Fyret drives af en række engagerede og imødekommende borgere i beskyttet beskæftigelse og cafeen drives af en række frivillige ildsjæle.

Ulstrup Mølle

Ulstrup Mølle blev i 2007 gennemgribende restaureret udvendigt og står flot med spåntækning og restaurerede vinger. Indvendigt finder I dele af det oprindelige værktøj, bl.a. kværne, havrevalse, dele til skallekværn, sigter og gangtøj.

Møllen er nu åben for besøg hver søndag i sommerperioden. Resten af året er Ulstrup Mølle åben efter aftale.

Røsnæs Kirke

Røsnæs Kirke er oprindeligt fra 1200-tallet, men er bygget op gennem 1400- og 1600-tallet. Kirkerummet er overvejende romansk med runde buer og tykke mure. Den nyeste tilbygning er fra 1909 og fungerer som ligkapel.Prædikestolen er udført i den såkaldte Kalundborg-stil. Krucifixet på alteret og døbefonten er af nutidig oprindelse.

Kirken ligger på en lille bakketop, og herfra er der en skøn udsigt ud over Kalundborg Fjord.

Adresser:

Røsnæs Fyr
Røsnæsvej 477
4400 Kalundborg
Få kørevejledning her

 

Ulstrup Mølle
Røsnæsvej 365
4400 Kalundborg
Få kørevejledning her

 

Røsnæs Kirke
Søbakken 2
4400 Kalundborg
Få kørevejledning her

Se mere

De 13 landmarks
kort-stor2

Plante- og dyreliv
23_RR_BG_nærbillede_blomster_sm